Rådgivning og støtte til misbrugsramte familier

​For langt de fleste pårørende, som gælder voksne, og desværre ligeså børn og unge, medfølger der en række sociale og trivselshæmmende barrierer,  såsom ensomhed, afskæmring fra omverden, dysfunktionel kommunikation i familien og oftest en række psykiske symptomer  – der kommer til udtryk som angst, stress, trauma eller depression,  som følge af et liv, hvor alkohol eller stofmisbrug foregår i familien eller hjemmet.

Rådgivningen tilbyder gratis og anonyme støttende samtaler til mennesker berørt af misbrug og afhængighed alle hverdage på tlf. 70 90 90 80.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Rådgivningen et gratis og anonymt samtaletilbud til:

  • Pårørende til unge og voksne med et formodet misbrug eller en afhængighedsproblematik.

  • Voksne berørt af misbrug og afhængighed - herunder hash, narkotika, alkohol og medicin.
  • Fagpersoner og borgere med spørgsmål til problematikker vedrørende forbrug og misbrug.

Her kan du gratis og anonymt hente støtte og viden og få nye perspektiver igennem individuelle samtaler med vores rådgivere.

Når der er misbrug og afhængighed i familien, påvirker det alle individer i hjemmet, og der udvikler sig oftest uhensigtsmæssige mønstre og mestringsstrategier i familien.

Det bliver misbruget og den misbrugende part, som bliver omdrejningspunktet og det styrende element i tilværelsen, også for dem, som er omkring og lever i samme hjem.

For ægtefæller, forældre, samlevere og ikke mindst for børnene i familien, der lever under disse omstændigheder, følger der desværre langvarige konsekvenser og belastninger til følge, hvis ikke man søger om hjælp, bryder tavsheden og mønsteret.

Det er ikke et ansvar, som noget barn skal bære, hvorfor det er ganske vigtigt, at man som voksen pårørende eller omsorgsgiver, er bevidst om de skadevirkninger, der kan opstå, ved at lade til og alene håbe på det bedste.

I Rådgivningen tror vi på, at man skal støtte sin nærtstående med misbrug, men vi tror samtidigt på, at man først kan gøre dette, når man har sat nogle grænser og markeret dem.

Misbrugsportalens Rådgivning

Du kan kontakte rådgivningen alle hverdage på 70 90 90 80

Åbningstider

Mandag​ 15:00 - 18.00

Tirsdag  15:00 - 18.00

Onsdag​ 18.00 - 21:00

Torsdag  18.000 - 21​:0​0

Fredag​ 18.00 - 21:00

Misbrugsportalens Rådgivning har til formål at give mennesker/familier berørt misbrug, et trygt og neutralt sted at henvende sig med bekymringer, overvejelser og konkrete spørgsmål.

Rådgivningen har eksisteret siden 2013 og er udviklet, samt drevet under Foreningen Misbrugsportalen, men er i dag blevet vellykket omorganiseret og forankret i Pårørende Netværket - Misbrugsportalen, som er en mindre landsdækkende organisation, målrettet misbrugsramte familier, som helhed.

Rådgivningen bliver derfor med at yde støtte og hjælp, blot med nye støtteformer, samt i ny struktur og form.

For at sikre bæredygtighed og en langsigtet forankring i den nye organisering, har Rådgivningen været igennem en omstrukturering og omlægning, fra at været en fysisk placeret rådgivningscentral, til at have en landsstruktur, hvor rådgivningen varetages af dygtige fagpersoner fra hele landet.

Samtaleforløb af længere varighed

Er du som familie eller individ berørt af misbrug og afhængighed og ønsker du at indgå i et samtaleforløb med din egen kontaktperson og rådgiver, så skriv herunder, kort om din situation, samt fornavn og kontaktinfo, så kontaktes du og der aftales hurtigt hvordan du kan starte op.

Tilbuddet er både til dig, som er pårørende til en nærtstående med et misbrug, eller hvis du selv kæmper med et overforbrug, du er bekymret for. Et samtaleforløb i Rådgivningen har formålet, at tilbyde dig en tryg og fortrolig støtte, ud fra dit individuelle behov. Hvis du vil høre mere om tilbuddet kan være noget for dig kan du også kontakte Rådgivningen direkte i åbningstiden.

Ønsker du denne mulighed, kan du anvende formularen på forsiden, skrive til raadgivning@misbrugsportalen.dk ellers kan du ringe direkte til rådgivningen indenfor åbningstiden, som snarligt udvides.

​Pårørende Netværket´s vision er at:

  • ​Skabe større synlighed og forståelse omkring behovet for støtte til vores målgruppe
  • ​Støtte mennesker, som er berørt af depression, angst, smerter og medicinsk afhængighed.
  • ​Forebygge gennem innovative digitale løsninger, som afhjælper mennesker der er berørt.
  • ​Skabe et samfund som af-stigmatiserer og anerkender problemet.
  • ​Nedbryde tabuer og fordomme om dårligt mentalt helbred, samt medicinrelaterede lidelser.

Pårørende Netværket´s værdier bygger på:

  • ​Dialog mellem frivillige og medlemmer - som fremmer forståelse, kommunikation og udvikling.
  • ​Engagement til vores fælles sag - som skaber synlighed, muligheder og forandring.
  • ​Anerkendelse af foreningen og hinanden - som baner vej til ny indsigt, viden og løsninger.
  • ​Loyalitet til foreningen - som bygger på tillid, åbenhed og samarbejde

Pårørende Netværket´s etiske grundholdninger:

  • ​Respekt for selvbestemmelse
  • Princippet om respekt for selvbestemmelse over eget liv og en grundlæggende tro på at ethvert menneske har ressourcerne til udvikle sig.
  • ​Individualisering fremfor generalisering
  • At møde og anerkende hvert enkelt menneske, som søger hjælp hos Pårørende Netværket, som et unikt og værdifuldt menneske.
  • ​Ressourcer fremfor begrænsninger
  • At se ressourcer, frem for begrænsninger, handler om at have tro på og tillid til, at alle mennesker har ressourcerne til at skabe deres egen udvikling og forandring.

Formål med Pårørende Netværket

Som frivillige, og medlemmer i Pårørende Netværket bakker vi op om foreningens formål. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til de svære vilkår, som der er forbundet med at leve med et dårligt mentalt og fysiske helbred som oftest kræver medicinering, herunder særligt depression, angstlidelser, samt andre udfordringer relateret til medicin, medicinbivirkninger, samt yde støtte og hjælp til mennesker, som er berørt af dette.

Grundlaget for Pårørende Netværket´s frivillige initiativer, er at skabe bedre vilkår for vores målgrupper gennem tiltag og aktiviteter, hvori det centrale fokus, er baseret på hjælp til selvhjælp, forebyggelse, støtte og hjælp gennem støttegrupperne og peer to peer chats, med et højt niveau af fokus på særligt psykiske lidelser, som vi køre løbende kampagner om med henvisning til Pårørende Netværket.​

600.000 børn opvokser i hjem med misbrug

Pårørende Netværket Misbrugsportalen har fokus på børnefamilier og voksne pårørende til afhængige.

Herudover er formålet tillige, at skabe øget fokus på medicinafhængighed, som et ganske udbredt, men overset problem i vores samfund.

Pårørende Netværket Misbrugsportalen   |  Rugtoften 4, 2880 Bagsværd  |  Rådgivning: 70 90 90 80 | ​​​​CVR: 39377837

Følg os på​

6  3